Vedtægter

§ 1.
Foreningens navn er Vissenbjerg Skytteforening, stiftet den/ september 1866. Foreningen er hjemmehørende i Assens Kommune, Region Syd.

§ 2.
Foreningen formål er at udbrede kendskab til og vedligeholde færdig-heder i skydning, samt ved anden kulturelt virke fremme den enkeltes og fællesskabets sundhed og trivsel.

§ 3.
Foreningen er tilsluttet DDS Fyn under De Danske Skytteforeninger
og derved underkastet amtsforeningen og landsorganisationens
love og vedtægter.

En afdeling i foreningen er tilsluttet Fyns Skytteforbund under Dansk
Skytte Union og underkastet denne organisations love og bestemmelser ved skydning indenfor dette område.

Afdelingen har særskilt medlemskartotek, hvori kun aktive medlemmer indenfor Fyns Skytteforbund er optaget.

Kun disse medlemmer indberettes til D.I.F. afdeling deltager ved stævner under foreningen navn.

§ 4.
Som aktive medlemmer kan optages børn og voksne når de vedkender sig nærværende vedtægter.

Som støttemedlem kan optages enhver. Kontingent for såvel aktive som støttemedlemmer fastsættes på den årlige generalforsamling. Bestyrelsen kan udelukke medlemmer, når de finder grund hertil. 

Det udelukkede medlem kan anke kendelsen på førstkommende generalforsamling.

§ 5.
Foreningen højeste myndighed er generalforsamlingen, der ved avertering eller skriftligmeddelelse til medlemmerne, indkalder til generalforsamling hvert år i februar måned med mindst 14 dage varsel.

Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 10 dage før generalforsamlingen.

Kun fremmødte aktive medlemmer der er fyldt 16 år og har være medlem de sidste 2 måneder, har stemmeret. På generalforsamlingen afgøres alle sager ved simpelt stemmeflertal.

Dog kræves til udelukkelse af medlemmer, samt ændring af vedtægter, mindst 2/3 af de afgivne stemmer for forslaget.

Vedtægtsændringer skal derudover godkendes af amtsforeningen. Generalforsamlingens forhandlinger og beslutninger indføres i foreningens protokol, der skal under-skrives af dirigenten

§ 6.
På den årlige generalforsamling behandles følgende forslag som minimum.
    •    Valg af dirigent.
    •    Formanden aflægger beretning
    •    Kassereren fremlægger det reviderede regnskab
    •    Behandling af indkomne forslag.
    •    Fastsættelse af kontingent
    •    Valg
         •    Valg af formand
         •    Valg af bestyrelse
         •    Valg af suppleant
         •    Valg af revisor
    •    Eventuelt

Alle valg er skriftlige. Generalforsamlingen vælger en bestyrelse på 7 medlemmer

Bestyrelsen vælges for en periode på 2 år. Således formanden og 3 bestyrelsesmedlemmer afgår i ulige kalenderår, og 3 medlemmer afgår i lige kalenderår. Desuden vælges 2 suppleanter og 2 revisorer, der skiftevis er på valg hvert år.

§ 7.
Ekstraordinær generalforsamlinger skal finde sted, når 4 medlemmer af bestyrelsen finder det fornødent, elle mindst ¼ af stemmeberettigede medlemmer stiller krav herom med forslag til dagsorden.

Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes senest 4 uger efter kravet herom er modtaget.

§ 8.
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden og konstituere sig med næstformand, kasserer og evt. sekretær. Foreningen tegnes i almindelighed af formanden eller af 2 bestyrelsesmedlemmer.

Ved køb, salg eller pantsætning af fast ejendom, samt ved optagelse af lån tegnes foreningen af den samlede bestyrelse.

Dispositioner over foreningen formue herunder kontant beholdning, foretages af den samlede bestyrelse, som dog kan meddele specialfuldmagt til bank sparkasse og girokonto.

Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når der er mindst 2/3 af bestyrelses-medlemmerne er tilstede.

Bestyrelsen holder møde, når formanden, eller 2 bestyrelses-medlemmer finder det fornødent. Der føres protokol over det på mødet passerede og vedtagne. Protokollen underskrives af de på mødet deltagne bestyrelsesmedlemmer.

§ 9.
Foreningen regnskab går fra 1/1 til 31/12 og senest 4 uger efter regnskabsårets afslutning afgiver kassereren driftsregnskab og status til revisorerne.

§ 10.
Til i samarbejde med bestyrelsen at varetage forenings daglige skydning, kan bestyrelsen udpege skydeledere og hjælpere.

§ 11.
Bestyrelsen er ansvarlig for hensigtsmæssig opbevaring af våben og ammunition, samt at der føres nøjagtig kartotek over de våben, der beror i kredsforeningen og dennes medlemmers varetægt.

Det påhviler bestyrelsen omgående at meddele amtsforeningen nyvalg af formand og kasserer samt at udfylde og indsende de indberetninger m.v. som amtsforeningen skønner nødvendige for at kunne varetage amtets daglige ledelse.

Da foreningen er berettiget til at give våbenpåtegning er foreningens bestyrelse forpligtiget til at give orientering til politiet eller om fornødent tilbagekalde våbenpåtegninger overfor medlemmer, der efter bestyrelsens skøn ikke længere bør være indehaver af en meddelt tilladelse til et våben.

§ 13.
Foreningen opløses, når 2/3 af deltagerne i 2 på hinanden følgende generalforsamlinger stemmer herfor. Ved foreningen opløsning overgår den formue, ejendel, våbenkartotek, protokoller og fane til
De Danske Skytteforeninger Fyn / DDS FYN.

De omstående vedtægter er vedtaget på generalforsamling den 15/2 2007.

Bestyrelsen
Jan Rosenlund
Ove Andersen
Leif Jensen       
Frank Pedersen
Gitte Randerup       
Gerda Rosenlund       
Benny Jensen




© Design-Line DanmarkLicensed by Vissenbjerg Skytteforening     Optimized for Explorer v.7+ • Firefox v.3+ • Opera v.9+V.5.5-1-2139 
Hvem er vi Info om skydning Åbningstider Priser Bestyrelsen Vedtægter Resultater Klubmesterskab   Propagandaskydning Aktivitetsprogram Unions skydning Indbydelser Nyhedsarkiv  Galleri Links Kontakt  CMS "TORNADO" © Design-Line Danmark